Den store WordPress guide til begynderen

Denne guide handler ikke om hvordan man installerer et plugin, eller ændrer en sidetitel, det kan man finde masser af information om andre steder på nettet. Derimod er dette guiden med en masse gode råd til hvordan man vælger plugins og templates, og hvordan man generelt arbejder med WordPress.

Denne guide er skrevet af undertegnede Thomas Frost, direktør for WebCoders.dk, som er et lille WordPress webbureau med 8 ansatte. Vi har drevet bureauet på fuld tid siden 2009, og de råd og erfaringer jeg deler ud af, er kommet efter mere end 10.000 timers arbejde med WordPress.

Indholdsfortegnelse:

Hvad er WordPress?

WordPress er en CMS (content management system) som oprindeligt blev udviklet som et CMS til bloggere, men som med tiden har udviklet sig til et CMS der kan meget mere end blot at være for bloggere.

Forenklet sagt er WordPress den backend, altså det kontrolpanelet, hvorpå man redigerer og udgiver sin hjemmeside. Man kan eksempelvis oprette en ny side, lægge indhold på siden, og trykke “Udgiv”, og I samme øjeblik er den nye side offentlig tilgængelig på din hjemmeside.

WordPress består af selve kontrolpanelet som er der man redigerer indholdet, og themet (også kaldet templatet) som er den grafiske del af hjemmesiden, altså den del dine besøgende ser.

WordPress er i skrivende stund (Maj 2016) verdens mest brugt CMS på nettet, WordPress bruges som CMS på ca. 26,4% af alle verdens hjemmesider. Se opdateret statistik hos w3techs.com/stats

Den store popularitet hænger bl.a. sammen med at WordPress er open source, dvs. kildekoden er frit tilgængeligt og det er gratis at bruge.

Fordele og ulemper ved WordPress

At WordPress er open source gør ikke alene at det er gratis at benytte, men også at der er et helt community af udviklere omkring WordPress som laver gratis, eller meget billige plugins. Et plugin til WordPress er ligesom et plugin til f.eks. din Chrome eller Firefox browser, altså et lille (eller stort) stykke kode, der giver ekstra funktionalitet til din WordPress.

Du kan altså gratis benytte WordPress og efterfølgende gratis downloade et hav af plugins, som giver en masse fed funktionalitet.

Derudover er WordPress meget brugervenligt og nemt at benytte. Man kan enten finde information og guides på nettet, eller man kan købe sig til et par timers kursus, og derefter kan man, selv som ikke-teknisk person, oprette sider, nyheder, menuer m.m. nemt og hurtigt.

Men ingen CMS-systemer er perfekte og det er WordPress heller ikke. WordPress største styrke er også en af svaghederne, nemlig de mange gratis plugins. Et gratis plugin er ikke i selv en svaghed, men de mange plugins der lægges til download er af meget svingende kvalitet, og her er det vigtigt man ved hvad man skal gå efter, inden man fylder sin installation op med en masse plugins (råd til dette kommer i næste afsnit).

WordPress og de mange tusinde plugins er i konstant er udvikling og dette er enormt positivt på den måde at man altid er med på beatet omkring teknisk SEO (søgemaskineoptimering) eller forskellig markup som “open graph” som gør at indholdet ser pænt ud når det deles på nettet. De fleste af disse opdateringer sker uden du som bruger skal tage stilling til noget, da det indeholdes i enten WordPress, eller de plugins man benytter.

Men den konstante udvikling er også en ulempe på den måde at man skal sørge for at holde sin WordPress opdateret. Der kommer løbende nye versioner af WordPress, samt fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer. Dette kan man ikke ignorere, da man potentielt udsætter sig selv for hackerfare ved ikke at opdatere.

Dog skal man ikke blindt opdatere da der kan blive problemer i forhold til plugins og theme, men meget mere om dette i afsnittet omkring WordPress opdateringer.

Man kan sige ufatteligt meget godt om WordPress´ kontrolpanel, det er nemt at bruge, rimelig logisk bygget op, overskueligt m.m. Men der er to ting som efter min mening halter. Den ene ting er WordPress mediebibliotek, altså det sted hvor alle ens billeder, PDF´er m.m. ligger. Mediebiblioteket er som udgangspunkt en stor pærevælling af filer, og WordPress har desværre stadig ikke lavet mulighed for en mappe struktur så man bedre kan holde styr på sine filer. Der findes flere forskellige plugins til dette, men dem jeg har testet har ikke virket godt.

Mediebiblioteket er til at leve med, men jeg glæder mig til WordPress kommer med et mere struktureret mediebibliotek.

Udover mediebiblioteket er menu-editoren også ret ringe når vi taler om sites med meget store menuer. Til små menuer fungerer det aldeles fremragende. Man sætter et flueben udfor den side man ønsker at tilføje til ens topmenu, trykker på “tilføj til menu”, menupunktet sættes automatisk nederst i menuen og man rykker (drag-n-drop´er) det derefter derhen hvor det præcis skal være.

Det er nemt og enkelt når man kun har en lille menu. Men har man en menu med to hundrede menupunkter, så er det rimelig irriterende man ikke kan vælge hvor man vil indsætte menupunkter INDEN man trykker “tilføj til menu”. For som det er nu ryger menupunktet altså til sidst i menuen, og derefter skal man tage fat i det og scrolle opad indtil man måske når hundrede menupunkter op, før man kan sætte det hvor det skal være.

Jeg ved godt det er småting, men har man store menuer, der ofte skal tilføjes menupunkter til, så er det lidt irriterende.

Sådan vælger du dine plugins

Som tidligere nævnt er WordPress´ store force de mange gratis eller billige plugins, men det er også en af de store ulemper. Man skal kun installere lødige, sikre plugins der opdateres ofte. I skrivende stund kan man se på https://wordpress.org/plugins/ at der er ca. 44.500 plugins der ligger til download på wordpress.org.

Mange af de plugins er superfede, sikre og hurtige, og mange er noget værre skrammel, som man aldrig skal installere på sin WordPress hjemmeside.

Se på følgende faktorer for at danne dig et billede af om du skal vælge et givent plugin:

Antallet af aktive installs – Er tallet højt kan det være en indikation på at mange er glade for det. Er det lavt betyder det ikke nødvendigvis det er dårligt. Antallet af aktive installs er kun en lille indikator i bedømmelsen af et plugin.

Compatible up to” – Dette er feltet der viser hvilket WordPress version at plugin´et er kompatibelt med. Dette skal gerne vises den senest udgivne WordPress version, så man er sikker på plugin´et virker til seneste WordPress.

“Rating” – Den absolut vigtigste indikator er ratings. Man kan give plugins på wordpress.org 1-5 stjerner og man kan meget hurtigt danne sig et overordnet billede af et plugin ved at se på det gennemsnitlige antal ratings.

Et eksempel på et plugin, som vi kan bedømme ud fra ovenstående kriterier er det mest populære plugin til søgemaskineoptimering, nemlig WordPress SEO by Yoast. Det virker op til version 4.5.2 som man kan se udkom 6. maj her https://wordpress.org/news/category/releases/.

Antallet af aktive installationer er 1+ million, hvilket må siges at være meget højt, men til gengæld er rating faldet i forhold til de seneste par år (ikke noget man kan se på siden, men blot en information fra mig).

I skrivende stund er rating omkring 4 stjerner i snit, og personligt vælger jeg helst plugins der har minimum 4,5 stjerne i snit.

Hvis jeg har fundet et plugin der ser ud til præcis at dække mit behov, men ikke har 4,5 stjerne i snit, plejer jeg at se nærmere på anmeldelserne, for at se hvad det præcis er folk giver det 1 stjerne for.

Hvis man klikker på “1 star” kommer man ind og kan læse hver enkelt anmeldelse, og på det specifikke plugin (SEO by Yoast) er der en masse der brokker sig over en notifikation der tidligere kom en gang, men som nu kommer hver eneste gang man klikker sig rundt i kontrolpanelet. Dette er naturligvis irriterende, men generelt når jeg kigger på de dårlige stjerner der er i skrivende stund, så er det stort set alt sammen noget der ikke har med SEO at gøre.

Grunden til jeg altid bruger SEO by Yoast i mine projekter er at det er det bedste plugin til SEO til WordPress, og så længe folk er glade for SEO´en men træt af nogle meddelelser, så er det stadig et plugin jeg vil benytte.

Hvis man bare installerer alle mulige og umulige plugins uden at bedømme dem nærmere, så kan man rende ind i en masse problemer, med funktioner der ikke virker, sider der melder fejl m.m.

Det er vigtigt at prøve at vælge plugins som ser lødige og solide ud, så man slipper for problemer senere hen.

Et ekstra tip: Vælg plugins der har både en gratis version og en betalt. Plugins som tjener penge, bliver i langt højere grad holdt opdateret, og er generelt mere gennemarbejdede og sikre (også selvom du vælger den gratis version af plugin´et).

Når du skal vælge theme/template

Et theme, også kaldet et template, er den grafiske del som er den besøgende ser når denne besøger siden, altså designet.

Ligesom med plugins findes der et hav af muligheder, og der findes både gode og dårlige.

Hvis man som ikke-teknisk ønsker at sætte sin egen WordPress op, er det vigtigt man enten finder et template der passer perfekt til det man ønsker, så der ikke skal ændres i selve rammerne for designet, dvs. kasser, tekstbokse m.m. ligger fast og passer til det du skal bruge det til.

Man kan også vælge et drag-n-drop page-builder theme som f.eks. AVADA, hvor man har ganske frie hænder til at sætte sin side op som man ønsker, der er fordele ved denne løsninger, men der er bestemt også ulemper, og det vender vi tilbage til.

Generelt vil jeg anbefale man køber et template, fremfor at bruge et gratis, da et købt template ofte kommer med en form for support, samt at man er næsten 100% sikker på det løbende opdateres, så det altid virker sammen med seneste version WordPress.

Et gratis template indeholder ofte en masse reklame for dem der har udviklet det, og måske link tilbage til udviklerne fra bunden af hjemmesiden, noget som kan være svært at fjerne hvis det ligger krypteret.

Som tidligere nævnt kan man overordnet vælge at købe et fast defineret template, hvor man dog stadig kan til- og fravælge elementer, eller man kan købe et mere “løst defineret” theme, hvor man med drag-n-drop bygger sin hjemmeside som man ønsker det.

Fordelen ved at fast defineret theme er at man “blot” skal fylde indhold på, og lave en smule opsætning, og så er man kørende. Ulempen er dog at man er bundet af de overordnede rammer, så kan man ikke HTML/CSS osv., så er det svært at rette på hvor og hvilke elementer der skal vises hvor.

Fordelen ved at page builder theme som f.eks. AVADA er at man kan designe din egen side, med næsten frie hænder, uden at kunne noget som helst programmering. Det kræver dog stadig en hel del at sætte sig ind i, men når man har styr på det, så kan man lave ting helt specifikt som man ønsker det, hvor man med en mere fast defineret theme er langt mere låst.

Ulempen ved eksempelvis AVADA og andre drag-n-drop pagebuilders er at sker der en eller anden fejl, og alt lige pludselig står forkert, så kan det være meget svært at fejlrette på, selv for udviklere kan det tage lang tid, da måden AVADA fungerer på, er ved at drop-n-drop interfacet autogenerer en masse kode, og sker der fejl, skal man ind og se på selve autogenereringen for at løse problemet.

Derudover har jeg set flere AVADA løsninger (og DIVI som også er en pagebuilder) generere abnormt meget ekstra kode. Jeg ved ikke præcis hvad der går galt, da jeg helst holder mig helt fra den slags themes, men jeg har set løsninger hvor det autogenerede kode fylder 10-20 gange så meget som det burde, og det er et problem, ikke mindst når vi taler om hastighed.

Jeg vil hovedsageligt anbefale page-builder themes til hobby-bloggeren, der ønsker at lave en fed individuel side, men hvor det måske ikke er så vigtigt om siden ser lidt mærkelig ud i nogle dage indtil man evt. får løst et problem, og hvor det ikke er et problem at siden måske er langsommere end en tilsvarende side hvor man havde købt et template, eller måske fået kodet et fra bunden.

Og så er vi ved den sidste mulighed, som er den klart dyreste, men også den bedste hvis man ønsker en sikker, stabil løsning med helt unikt design. Fremfor at købe et færdigt theme, kan man få en udvikler til at kode et theme fra bunden helt præcis som man ønsker det.

Fordelen ved denne løsning er at man ikke får en masse ekstra kode med i “pakken” da man ikke benytter et theme der kan alt muligt man aldrig får brug for. Dermed får man en langt mere lean og clean kode, som er langt lettere for fagfolk at servicere senere hen, og som er hurtigere og sikrere end de store færdige købe-themes. Men det koster naturligvis langt mere at få kodet et theme fra bunden specifikt efter behov, end at købe en færdig kopi.

WordPress til hobby-bloggen eller den seriøse virksomhed

Dette afsnit kræver du har læst de forrige afsnit, omkring templates og plugins, for det er mest af alt en opsummering af de to forrige afsnit.

WordPress et let at bruge og stiller mange gratis funktioner, plugins og billige templates til rådighed, og det er rigtigt fint, især til hobbysider, og sider hvor sikkerhed, oppetid og hastighed måske ikke er det vigtigste.

Til din hobby-blog kan du sagtens bruge et AVADA theme og en masse plugins, du ikke rigtigt tjekker kvaliteten af, for går det ned, så kan du bare lave noget nyt.

MEN jeg har igennem de mange år jeg har arbejdet med WordPress set rigtigt mange firmaer, også de større af slagsen, vælge at få lavet en web-løsning med en eller anden visuel editor og en masse plugins man har prøvet at få til at spille sammen. Det virker måske også i starten, men på et tidspunkt skal WordPress og måske 30 plugins opdateres, og så sker der lige pludselig alle mulige fejl.

Jeg er måske ikke helt upartisk, da mit firma lever af at kode løsninger fra bunden, men grunden til jeg netop har valgt dette, er for at kunne tilbyde løsninger der er bedre end 99% af dem der ligger derude.

En webløsning hvor der er 30 forskellige plugins, betyder ofte at det er 30 eller flere personer der har skrevet koden. Det betyder altså at man ender op med en webløsning, som løbende skal opdateres og hvor 30 forskellige personer bidrager med hver sin lille del, som skal spille sammen med alt det andet.

Det går nogle gange fint, men andre gange ender man med en masse fejl, og virksomheden skal derefter til at hyre en specialist til at udbedre fejlene, som sagtens kan komme igen næste gang man skal opdatere sin WordPress og sine plugins.

Derfor; hvis du driver en seriøs virksomhed, så overvej om ikke du skal have lavet den helt skræddersyede lean og hurtige løsning. En løsning der kun indeholder præcis de funktioner du har brug for, og ikke flere, og hvor antallet af plugins er holdt på et minimum, så kompleksiteten bliver lav, og det bliver nemt og enkelt at opdatere og vedligeholde koden fremover.

Kan WordPress bruges til at lave en webshop?

Det mest brugte webshop system i Danmark er WooCommerce til WordPress. Når vi taler WordPress, så er der reelt kun et valg når vi taler shopløsninger, og det er WooCommerce. De andre shopsystemer som eksempelvis WP eCommerce, som var stort engang, er langt bagefter WooCommerce i dag.

Men spørgsmålet er “Kan WordPress bruge til at lave en webshop”, og svaret er ja. Dermed ikke sagt WooCommerce er det bedste shopsystem. Der er store fordele og ulemper ved ethvert valg af shopplatform, og jeg vil kort ridse nogle af dem op her.

Fordelen ved WooCommerce (og WordPress) er at det er open source og gratis eller meget billigt at benytte (der kan komme nogle udgifter til plugins og templates), det meget hurtigt at sætte op, og med et template man køber fra Woocommerce får man et template der er skæddersyet og garanteret optimeret til shopplatformen.

Men kan nemt hente plugins til at integrere Postdanmark, eller GLS, og omkring betaling findes der gratis plugins til Epay, Quickpay, Stripe m.f.

Med WooCommerce kommer du meget nemt, hurtigt og billigt i gang med din webshop.

Men med et open source system der løbende opdateres, både når det gælder WordPress, Woocommerce og de plugins man benytter, vil man oftere støde ind i problemer løbende, frem for de større systemer som f.eks. Magento eller diverse hostede shopsystemer man betaler en månedlig licens for at benytte.

WooCommerce er et super godt sted at starte, hvis man vil prøve at drive en webshop, og WooCommerce med “WordPress SEO by Yoast” er super godt til søgemaskineoptimering.

Men til en store professionel webshop, hvor stabilitet, oppetid og sikkerhed er hovedfokus, der skal man overveje eksempelvis Magento eller en hosted løsning der passer til ens specifikke behov.

Sådan opsættes flere sprog i WordPress

Der er flere måde at opsætte sprog på i WordPress. Den helt simple er ved at tage en kopi af sit site og lægge i en undermappe f.eks. mitdomæne.dk/de. Her er altså lavet en undermappe /de hvor der ligger en kopi af det danske site, og så er det ellers bare at gå den nye /de side igennem og oversætte de forskellige sider til tysk (i dette eksempel).

Det er enkelt at sætte op teknisk, og det er enkelt for dig som skal opdatere og oversætte, så længe indholdet er rimelig statisk og der ikke skal oprettes nye sider og data løbende.

For forestil dig du har fem sprog, og for at oprette et blogindlæg, skal du hver gang logge ind i fem kontrolpaneler, og skal du opdatere en pris på en underside, skal du også hver gang logge ind i frem kontrolpaneler og hver gang finde den korrekte side og rette.

Man kan gøre denne løsning i smule enklere ved at benytte WordPress multisite, så man har sine fem sprogversioner samlet i en WordPress multisite, men det ændre ikke på man hver gang skal ind fem steder og finde den korrekte side, for at lave en rettelse.

Den professionelle løsning er at benytte WPML (WordPress multi language). WPML gør at hver side kan oversættes til de sprog man har defineret i opsætningen. Står man på den danske version af en side og vil oversætte den til engelsk, så trykker man blot på “translate” ud for English, og så kan man indtaste den engelske oversættelse. Fordelen ved dette er at i databasen er den danske version og den engelske version nu “bundet” sammen. På den måde at det er markeret i databasen at den engelske version er en oversættelse af den danske.

Næste gang du skal ind og rette noget på en side på alle sprog, finder du den danske version og retter, derefter vælger man blot det engelske flag i toppen af kontrolpanelet, og derefter vil man se den engelske side.

Det er altså lynhurtigt at skifte mellem sprogversionerne, og det gør det løbende arbejde med tilføjelser og opdateringer lynhurtige.

En anden kæmpe fordel er at man kan vælge hvilke felter på en post der skal oversættes,hvilke der skal kopieres, og hvilke det slet ikke skal oversættes.

Et eksempel er visitsamsoe.dk, som er Visit Samsø´s turist platform. Platformen er bygget op omkring WordPress, WPML og custom posts til overnatninger, spisesteder m.m.

Lad os tage “Overnatninger” som eksempel.

En overnatning er en “custom post, som er oprettet til formålet, hvor man udover overskrift og beskrivelse har felter til email, adresse, postnummer, åbningstider, medlemsstatus, tripadvisor iframe, bookinglink m.m.

Her er masser af informationer som er ens sprogene imellem, så derfor opsætter man at f.eks. adresse og postnummer skal kopieres når man oversætte en overnatning til et andet sprog. Det betyder altså at man kun indtaster dataene på danske og så kopieres de automatisk når man oversætter. Det betyder også at ændrer man adressen på dansk, så ændres adressen på alle sprog.

Beskrivelsen er sat til “translate” altså at den skal oversættes, da den jo netop er sprogspecifik på alle sprog.

Medlemsstatus er derimod sat not “Don´t translate” da denne funktion kun bruges internt, samt til søgefunktionen, og dermed ikke bruges visuelt overfor brugeren nogle steder.

Med WPML man altså virkelig optimere arbejdsgangen i forhold til det daglige arbejde, med en korrekt opsætning.

Generelt vil jeg kun anbefale at man laver flere WordPress installationer til at håndtere sprog til simple, rimelig statiske sider. Til alt andet fungerer WPML super lækkert, men det kræver lidt mere tid at sætte sig ind i, og det kræver at ens udvikler har kendskab til det. Men tiden og de ekstra udgifter er givet rigtigt godt ud.

WordPress og søgemaskineoptimering

Der findes mange forskellige plugins der kan hjælpe med SEO (søgemaskineoptimering), men som tidligere nævnt på denne side, så er must-have “WordPress SEO by Yoast“. Dette geniale plugin gør det ikke bare muligt at indsætte sidetitler (af nogle kalder SEO-titler), meta descriptions, lave NoIndex på bestemte sider, men sørger også for at ting som “Open Graph” er i orden. Open Graph er et markup som gør at når dit indhold deles på sociale medier, så er der altid billede og beskrivelse med.

Derudover tilføjer “SEO by Yoast” korrekte hreflang når man bruger WPML til at styres flere sprog. hreflang bruges til at vise søgemaskiner som Google hvilke dele af din webløsning der er et givent sprog. Alt dette fungerer altså 100% automatisk når man installere og opsætter “SEO by Yoast”.

Generelt er WordPress med SEO by Yoast, nok det mest SEO-venlige CMS der overhovedet findes. Selvom SEO by Yoast i gratis versionen er blevet mindre, og flere funktioner er flyttet til betalingsversionen, så er gratisversionen stadig en meget powerfuldt værktøj til SEO i forbindelse med WordPress.

SEO by Yoast virker som tidligere nævnt sammen med WPML og virker out-of-the-box sammen med alle diverse custom posts man opretter.

WordPress hosting

Omkring hosting af WordPress, så vil jeg til en dansk side der er målrettet danske besøgende klart anbefale UnoEuro til mindre og medium sider. Unoeuro tilbyder ligesom mange andre, det der hedder et delt webhotel (shared hosting), hvilket betyder at man ligger på en server sammen med en masse andre webløsninger. UnoEuro er ret unikke på den måde at de både har meget høj oppetid, og har haft det i mange år, og er meget billige. Kun de bedste anbefalinger herfra til UnoEuro.

Er ens side målrettet udenlandske besøgende fra mange forskellige lande kan man se på noget cloudhosting f.eks. Amazon, eller man kan tjekke WPengine.com, som er super optimerede til WordPress hosting, som giver super hurtige loadtider.

Hvis ens side har rigtigt mange besøgende kan enten en VPS eller en dedikeret serveren være løsningen. Med en korrekt opsat dedikeret server, kan en WordPress installation have titusindvis af samtidige besøgende, og sammen med god caching (se næste afsnit) kan man altså have ekstremt mange besøgende på sin side.

WordPress caching

Caching betyder forenklet at man, i tilfældet med WordPress, gemmer statiske versioner af alle (eller de mest besøgte) sider, for at serveren hurtigere servere indholdet for den besøgende. Normalt når en bruger besøger et site, skal der måske laves 50-100 kald til databasen, og udover at det tager tid, belaster det også serveren.

Hvis man bruger caching så laves der en statisk kopi af de mest besøgte sider, f.eks. hver 10. minut, på den måde skal der ikke laves 50-100 kald til databasen hver eneste gang, men blot hentes nogle statiske filer.

To af de mest populære plugins til caching er henholdsvis “W3 Total cache” og “WP Super Cache“.

W3 Total cache er det mere avancerede plugin, hvor der er flere indstillinger du som bruger aktivt skal tage stilling til. Derudover er “W3 Total cache” hovedsageligt anbefalet til VPS´er eller dedikerede servere da der tilbydes caching metoder som man normalt ikke kan benytte hos en shared webhotel.

“WP Super Cache” er i langt højere grad plug-n-play, og i de tests jeg har set performer det bedre end W3 på shared webhoteller. Med andre ord, ligger du hos Unoeuro, one.com, scannet, Dandomain på et “delt” webhotel, så kan WP Super Cache klart anbefales, såfremt du ønsker at bruge caching.

Ligger din side derimod på en VPS eller en dedikeret server så kan W3 Total Cache klart anbefales, da man kan bruge caching-metoden “APC caching”. Denne metode er oftest ikke tilgængelig på shared hosts, altså delte webhoteller, og der må man så vælge “Disk: Enhanced”, men som sagt ligger på en shared host, så performer WP super cache ofte bedre.

Hvornår skal WordPress opdateres, og hvornår bør man ikke opdatere?

Mange råd går på at man skal opdatere WordPress, når der kommer nye opdateringer. Det er efter min mening kun delvist korrekt.

Man skal altid sørge for at opdatere sikkerhedsopdateringer, men nye versioner venter jeg altid med at installere, da de altid indeholder fejl, der alligevel bliver rettet indenfor kort tid.

Der er overordnet tre slags opdateringer til WordPress.

Dem der har versionsnumrer som f.eks. 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, 5.0. Det er opdateringer som tilføjer ny funktionalitet.

Så er der dem der har versionsnumrer som 4.6.1, 4.6.2, 4.7.1, 4.7.2, disse er enten bugfixes, altså fejlrettelser, eller det er sikkerhedsopdateringer, eller det er e blanding af de to.

Overordnet bør man først og fremmest først opdatere WordPress, efter man har sikret at de plugin og det template man benytter understøtter den nye version. På alle plugins der ligger til download på wordpress.org, kan man se hvilken version af WordPress der understøttes.

Man kan også bare prøve at opdatere, og er der noget der ikke virker, så lægger man en backup tilbage (se næste afsnit), men her vil jeg ligesom i tidligere afsnit skelne mellem en lille hobbyblog og en professionel virksomhedsside.

Den lille hobbyblog kan man sagtens lege med og hvis tingene ikke virker, så rode med at få lagt en backup tilbage. Men generelt er mit råd først at opdatere når man har sikret sig at ens plugins og template understøtter den nye WordPress version.

Dernæst skal man overveje hvornår man ønsker at opdatere de forskellige former for opdateringer.

De nye versioner af WordPress til der tilføjer ny funktionalitet, dem installere jeg aldrig selv med det samme. Når der f.eks. kommer en ny WordPress 4.7, så er der altid nogle bugs, altså fejl, i den nye kode, og der går ofte ikke mere end nogle uger så kommer en 4.7.1 som er en fejlrettet version af 4.7. Dernæst plejer der at komme en 4.7.2 som måske retter flere bugs, og måske opdaterer nogle ting omkring sikkerheden.

Jeg plejer personligt aldrig at opdatere til de versioner som blot er nye funktioner. Jeg vil hellere lade alle andre være testkaniner og vente med at opdatere til der kommer en eller to fejlrettelser. Dvs. jeg opdaterer ikke til 4.7, men først til 4.7.1 eller 4.7.2. Om jeg opdaterer når der er kommet en eller to fejlrettelser kommer an på om der er sikkerhedsopdateringer med i pakken også. Er der det, så opdaterer jeg.

Det gode ved at vente med at opdatere til første eller anden fejlrettede version er udkommet, er at så har producenter af plugins og templates haft endnu bedre tid til at tilrette eventuelle ting, så der ikke sker fejl i forbindelsen med opdateringen.

Backup!

Løbende backup af en hjemmeside foretages stort set altid af webhotellet, men de færreste har styr på at lægge en backup tilbage.

Hvis man selv vil rode med opdateringer af WordPress, så er min bedste anbefaling at man bruger lidt tid på at sætte sig ind i backup og restore.

Fremfor at stole på at ens webhotel har styr på backup, bør man også selv sætte backup til at køre. Husk at det er mange års arbejde der potentielt kan gå tabt, hvis din side går ned, og din udbyder har fejl i backup´en.

Til backup og restore vil jeg anbefale plugin´et Backup Buddy. Med Backup Buddy er det nemt at tage en backup lige inden man laver en opdatering, og lave en restore, hvis noget ikke virker som det skal. Derudover har Backup Buddy en funktion der gør at man kan tage daglig backup og lægge backup´en eksternt, f.eks. på dropbox. På den måde er man endnu bedre sikret hvis der skulle ske nedbrud og datatab hos ens webhotel.

Det kan ikke siges nok; FÅ STYR PÅ BACKUP!

Jeg har arbejdet med WordPress i mange år, og flere gange set folk der har mistet data eller haft større udgifter end nødvendigt, fordi de ikke havde styr på backup. Brug den tid det tager dig at komme ind i Backup Buddy (eller et andet backup plugin) så du ikke er den næste der lider datatab og har udgifter til genskabelse af et site, efter en mislykket opdatering af WordPress.

Den store fordel ved Custom posts

Vi nærmer os slutningen på denne lille guide, og jeg kunne godt tænke mig at demonstrere en af de helt store styrker ved WordPress, nemlig Custom Posts.

En custom post ligner som udgangspunkt bare et side eller et blogindlæg i dens simpleste form, men som ordet “Custom” antyder kan man definere hvad posten skal indeholde.

Et eksempel kan være en custom post vi har udviklet til at vise medarbejdere. I custom posten er felter til navn, email, stilling, tlf. mobil, samt upload af billede. Fordelen ved at lave det som en custom post er at administratoren blot skal udfylde felterne og uploade et billede, og så står medarbejderne listet pænt ved siden af hinanden, sådan som designeren nu engang har valgt det skal stilles op.

På den måde skal administratoren altså ikke til at sidde manuelt og arbejde  med tabeller for at lave en pæn opstilling, det klares helt automatisk.

Et andet eksempel er på løsningen på visitsamsoe.dk, hvis du går ind på sitet kan du se at der f.eks. vises Overnatninger, spisesteder m.m.

Hvert af disse punkter er en custom post som er oprettet præcis til formålet, med felter som navn, adresse, telefonnummer, geo-koordinater (til visning på google maps), åbningstider, bookinglink, tripadvisor link og meget mere.

På den måde kan folkene bag Visitsamsoe.dk altså nemt opdatere og oprette nye overnatninger, spisesteder osv. uden at skulle kunne noget som helst kode.

Hvis din virksomhed kæmper med tidsforbrug pga. manuelle opstillinger m.m. af f.eks. medarbejdere, produkter osv., så overvej om I måske skal have udvikler en custom post der dækker jeres præcise behov.

I tilfældet med Visitsamsoe.dk der virker custom posten 100 % sammen med WPML, hvilket betyder at når man opretter en dansk version af et spisested, og derefter vil oprette den tyske, så kopieres navn, adresse, telefonnummer osv med over på den tyske version, så administratoren kun skal indtaste de sprogspecifikke ting.

Det er altså en kæmpe fordel i det daglige arbejde, men det kræver at man benytter en udvikler der virkelig har styr på hvad han laver. Det daglige arbejde med opdateringer er let når tingene er sat korrekt op, men selve opsætningen af avancerede custom posts og WPML er det bestemt ikke alle WordPress bureauer der har styr på.

Gode råd til valg af WordPress webbureau

Jeg er på ingen måde partisk, når jeg skriver dette afsnit, da jeg selv er direktør i et WordPress Bureau, men jeg har dog mange års erfaring indenfor lige præcis WordPress brancen. Og denne branche er lidt speciel da WordPress har gjort det meget nemt at slå sig op som WordPress bureau.

Som virksomhed er det enormt svært at se forskel på to bureauers kompetencer, hvis man kun ser på f.eks. et bureaus referencer.

Jeg kan tage et template, og sætte op, uden nogen form for kompetencer inden for programmering, og præsentere det som et site jeg har lavet. For dig som potentiel kunde er det svært at se forskel på om en person har taget et tilfældigt købt template og opsat, eller om bureauet rent faktisk har kodet løsningen fra bunden.

Den ene eller anden løsning er ikke den rigtigt. I nogle tilfælde kan et site med et købt template, være en fin løsning, og i andre tilfælde kræver opgaven at der laves en løsning skræddersyet til den enkelte kunde.

MEN der hvor problemet opstår er når de bureauer der ingen kompetencer har indenfor for kodning, slår sig op på at være WordPress eksperter. Her kan man som kunde hurtigt blive skuffet, da ordet “ekspert” burde dække over mere end at en person kan installere og opsætte et template og nogle plugins.

Hvis du rent faktisk søger eksperter, altså et bureau eller en enkeltperson, med hardcore viden om WordPress, som kan løse et hvilket som helst problem der opstår, og som ikke bare får tingene til at virke, men får dem til at virke optimalt, så er det vigtigt du spørger ind til referencer hvor de demonstrerer de kan mere end at opsætte færdige templates.

Det er også vigtigt du spørger ind til deres kompetencer i forhold til programmering, og sikrer at hvis du kommer med en opgave som kræver mere end bare at installere et plugin og rette i noget kode, så er det noget de rent faktisk kan.

I en branche hvor man med ganske lidt tung viden og erfaring kan slå sig op som webbureau, der kan man meget nemt rende ind i personer som siger de kan langt mere end de kan, og det er vigtigt man laver en helhedsvurdering, hvor man efter bedste evner spørger ind til og tjekker referencer, samt ser på hvor mange års erfaring personen/bureauet har, og ikke mindst hvor komplicerede løsninger de tidligere har lavet.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, eller mener der er ting i denne guide der bør rettes eller uddybes, så tøv ikke med at skrive en e-mail til undertegnede.

Thomas Frost – Direktør i WebCoders.dk

Alle kontaktoplysninger findes på webcoders.dk